Правна библиотека и анализ на дела · Австрия · Белгия · Европейски съюз
LAWxPERT Вход Безплатен акаунт

LBK 29/2022 · Bekendtgørelse af toldloven

LBK 29/2022 чл. 19

Kontrol og toldbehandling

В силаОфициален текст

Luftfartøjer, der medbringer uberigtigede varer, må kun lande i og afgå fra lufthavne, der er godkendt af told- og skatteforvaltningen (toldlufthavne). Skatteministeren kan i særlige tilfælde dispensere herfra. Losning og lastning af varer samt landsætning og ombordtagning af passagerer må kun finde sted i toldlufthavne. Told- og skatteforvaltningen kan, når særlige omstændigheder taler derfor, tillade, at losning og lastning finder sted andre steder.

Stk. 2. Skibe i erhvervsmæssig trafik mellem det danske toldområde og tredjelande samt skibe, der medbringer uberigtigede varer, må kun anløbe og afsejle fra havne, der er godkendt af told- og skatteforvaltningen (toldhavne). Losning og lastning af varer samt landsætning og ombordtagning af passagerer må kun finde sted i toldhavne. Told- og skatteforvaltningen kan, når særlige omstændigheder taler derfor, tillade, at losning og lastning finder sted andre steder.

Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen bestemmer, hvor i havne og lufthavne landsætning af passagerer til det danske toldområde kan finde sted.