Правна библиотека и анализ на дела · Австрия · Белгия · Европейски съюз
LAWxPERT Вход Безплатен акаунт

BEK 693/2014 · Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

BEK 693/2014 чл. 11

Ordningen af den specialpædagogiske bistand

В силаОфициален текст

På 8. og 9. klassetrin kan kommunalbestyrelsen fastsætte, at det obligatoriske emne »uddannelse og job« gives som et selvstændigt og obligatorisk fag.

Stk. 2. På 8.-10. klassetrin kan kommunalbestyrelsen fastsætte, at eleverne i en længere periode udsendes i arbejdspraktik i virksomheder. Elevernes undervisningstimetal kan eventuelt med deres og forældrenes samtykke i den pågældende periode nedsættes til en tredjedel af den for det pågældende klassetrin planlagte undervisningstid for samme periode. I 10. klasse kan undervisningen i dansk, matematik og engelsk ikke nedsættes til under en tredjedel af den planlagte undervisningstid for den samme periode. Undervisning, brobygning m.v. og arbejdspraktik i 10. klasse skal sammenlagt udgøre mindst 840 årlige undervisningstimer.

Stk. 3. På 10. klassetrin kan timetallet i dansk, matematik og engelsk i særlige tilfælde og med elevens og forældrenes samtykke have et omfang af indtil 540 årlige undervisningstimer. Elever, der har været fritaget for undervisning i engelsk igennem hele deres skoleforløb, kan i 10. klasse fritages for dette fag mod, at undervisningen i dansk og matematik får et omfang svarende til mindst 420 årlige undervisningstimer.