Правна библиотека и анализ на дела · Австрия · Белгия · Европейски съюз
LAWxPERT Вход Безплатен акаунт

BEK 623/2018 · Bekendtgørelse for Grønland om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen

BEK 623/2018 чл. 25

Registrering af kapitalselskaber og af selskaber og andre virksomheder, der er under tilsyn af Finanstilsynet, eller hvor virksomhed kun kan udøves efter tilladelse af Finanstilsynet

В силаОфициален текст

Beslutningen om at gennemføre en spaltning skal registreres i Erhvervsstyrelsens selvbetjeningsløsning på www.virk.dk for selskaber m.v.

Stk. 2. Med registreringen skal følge: 1) Dokumentation for beslutningens lovlige vedtagelse (protokoludskrift). 2) Daterede vedtægter med den fuldstændige ordlyd i den nye affattelse, hvis vedtægterne for de deltagende selskaber er ændret som følge af spaltningen. 3) Daterede vedtægter for eventuelle nye selskaber, der opstår som led i spaltningen. 4) Følgende dokumenter skal endvidere vedlægges, medmindre dokumenterne ikke skal udarbejdes, eller de er indsendt sammen med spaltningsplanen eller meddelelsen om fravalg af spaltningsplan: a) Spaltningsredegørelse, jf. § 256 i selskabsloven, som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning. b) Mellembalance, jf. § 257 i selskabsloven, som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning. c) Vurderingsberetning, jf. § 258 i selskabsloven, som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning. d) Vurderingsmandsudtalelse om den påtænkte spaltning, herunder en eventuel spaltningsplan, jf. § 259 i selskabsloven, som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning.