Правна библиотека и анализ на дела · Австрия · Белгия · Европейски съюз
LAWxPERT Вход Безплатен акаунт

BEK 230/2020 · Bekendtgørelse om overenskomst mellem en kommunalbestyrelse og en institution for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder erhvervsuddannelse, om varetagelse af undervisning i grundskolen i dele af undervisningstiden

BEK 230/2020 чл. 4

Rammer for overenskomstens indhold, krav til undervisningen, ansvar og tilsyn

В силаОфициален текст

Kommunalbestyrelsen fastsætter inden for rammerne af folkeskoleloven kravene til den undervisning, der indgås overenskomst om.

Stk. 2. Overenskomsten skal som minimum indeholde vilkår og oplysninger om følgende: 1) Udbuddet af valgfag, jf. folkeskolelovens § 22, stk. 9 og 10. 2) Udbud af relevante forløb og aktiviteter, jf. folkeskolelovens § 22, stk. 10. 3) Organisering og tilrettelæggelse af undervisningen, herunder om den løbende evaluering og bidrag til elevplaner. 4) Organisering af prøveafholdelse, hvis tilbuddet omfatter: a) Obligatoriske valgfag med prøve på 8. klassetrin, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 8. b) 9.-klasseprøver i de valgfag institutionen underviser i, jf. folkeskolelovens § 14, stk. 6. 5) Tilsyn med eleverne, herunder tilsyn i forbindelse med befordring mellem undervisningsstederne. 6) Tilsyn med, om eleverne møder til undervisningen, herunder fraværsregistrering, jf. reglerne herom i bekendtgørelse om elevers fravær i folkeskolen. 7) Kommunalbestyrelsens krav til lærernes kvalifikationer, jf. folkeskolelovens § 22, stk. 9 og 10. 8) Budget for undervisningen og aflæggelse af regnskab. 9) Tilrettelæggelse af tilsyn med undervisningen, jf. § 7.