Правна библиотека и анализ на дела · Австрия · Белгия · Европейски съюз
LAWxPERT Вход Безплатен акаунт

BEK 2546/2021 · Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes afholdelse af grundlovsceremonier

BEK 2546/2021 чл. 6

Grundlovsceremonien

В силаОфициален текст

En repræsentant for kommunalbestyrelsen skal under grundlovsceremonien sikre sig ansøgerens identitet ved forevisning af gyldig legitimation med foto. Kan dette ikke forevises af ansøgeren, kan ansøgeren ikke deltage i ceremonien.

Stk. 2. Som gyldig legitimation efter stk. 1 anses 1) opholdskort, fremmedpas, konventionspas eller kørekort udstedt af en offentlig myndighed i Danmark, 2) pas, identitetskort eller kørekort udstedt af en offentlig myndighed i et andet EU-/EØS-medlemsland eller i Schweiz, eller 3) pas, som er udstedt af en offentlig myndighed i et andet land end de i nr. 1 og 2 nævnte lande, og hvori der er isat en opholdssticker.

Stk. 3. En ansøger, der ikke er i besiddelse af gyldig legitimation efter stk. 2, skal forud for grundlovsceremonien ansøge Udlændinge- og Integrationsministeriet om tilladelse til at benytte anden form for legitimation ved grundlovsceremonien.

Stk. 4. Har Udlændinge- og Integrationsministeriet meddelt tilladelse til benyttelse af anden form for legitimation end de i stk. 2 nævnte, skal ansøgeren forevise tilladelsen ved grundlovsceremonien.