Правна библиотека и анализ на дела · Австрия · Белгия · Европейски съюз
LAWxPERT Вход Безплатен акаунт

BEK 1654/2022 · Bekendtgørelse om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer, opkrævning af miljøbidrag og udbetaling af skrotningsgodtgørelse (bilskrotbekendtgørelsen)

BEK 1654/2022 чл. 4

Aflevering og modtagelse af udtjente motordrevne køretøjer

В силаОфициален текст

Borgere, virksomheder, foreninger samt offentlige og private institutioner skal aflevere udtjente køretøjer til producenter, registrerede affaldsbehandlere, forhandlere eller autoværksteder, der opfylder de i § 11 nævnte betingelser, eller til udenlandske virksomheder, der opfylder tilsvarende lovgivning.

Stk. 2. Borgere, virksomheder, foreninger samt offentlige og private institutioner skal aflevere andre udtjente motordrevne køretøjer end de i stk. 1 nævnte til virksomheder, som erhvervsmæssigt foretager særskilt behandling og har godkendelse til at foretage affaldshåndtering af motordrevne køretøjer i henhold til § 33 i miljøbeskyttelsesloven eller til udenlandske virksomheder, der opfylder tilsvarende lovgivning.