Правна библиотека и анализ на дела · Австрия · Белгия · Европейски съюз
LAWxPERT Вход Безплатен акаунт

BEK 536/2023 · Bekendtgørelse om tilskud til friskoler og private grundskoler m.v.

BEK 536/2023 чл. 18

Udbetaling af tilskud m.v.

В силаОфициален текст

Tilskud til de enkelte skoler udbetales månedsvis forud. Tilskud til generelle driftsudgifter, bygningstilskud, inklusion, specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand og tilskud til kostafdelinger udbetales med 1/12 af det beregnede årlige tilskud.

Stk. 2. Tilskud for de første 7 måneder af finansåret udbetales endeligt. Hvis antallet af elever pr. 5. september i finansåret er større eller mindre end antallet af elever pr. 5. september året før finansåret, og antallet af årselever, der skal indgå i tilskudsberegningen efter lovens § 10, § 11 og § 13, hermed ændres, tillægges mertilskud eller fratrækkes for meget udbetalt driftstilskud, tilskud til kostelever og inklusionstilskud pr. årselev i de tilskudsudbetalinger, der sker i de sidste 5 måneder.

Stk. 3. Tilskud til skolefritidsordning udbetales med 1/12 af tilskuddet beregnet som elevtallet den 5. september året før finansåret ganget med tilskuddet pr. årselev. Hvis antallet af elever i skolefritidsordning pr. 5. september i finansåret afviger fra antallet af elever pr. 5. september året før finansåret, reguleres i de tilskudsudbetalinger, der sker i de sidste 5 måneder, ud fra tilskuddet pr. årselev, der er fastsat på finansloven, og afvigelsen i antallet af elever. Er antallet af årselever i skolefritidsordningen i det skoleår, der slutter i finansåret, mindre end antallet af elever pr. 5. september året før finansåret, fratrækkes for meget udbetalt tilskud pr. årselev i de tilskudsudbetalinger, der sker i de sidste 5 måneder.

Stk. 4. Hvis det for meget udbetalte tilskud, jf. stk. 2 og 3, er større end tilskudsudbetalingerne i den resterende del af finansåret, fratrækkes det for meget udbetalte tilskud i tilskudsudbetalingerne for næste finansår, indtil det for meget udbetalte tilskud er modregnet fuldt ud.