Правна библиотека и анализ на дела · Австрия · Белгия · Европейски съюз
LAWxPERT Вход Безплатен акаунт

BEK 1426/2023 · Bekendtgørelse om grundbetaling m.v. til landbrugere for 2024

BEK 1426/2023 чл. 10

Grundbetaling

В силаОфициален текст

På arealer med græs, brak eller permanent græs er ansøger forpligtet til årligt at udføre mindst én landbrugsaktivitet inden for de perioder, der fremgår af §§ 22 og 23.

Stk. 2. For arealer indberettet efter § 13, stk. 3, gælder forpligtelsen om en årlig landbrugsaktivitet efter stk. 1 ikke i det omfang, arealets beskaffenhed, som følge af foranstaltninger nævnt i § 13, stk. 1, eller formålet med disse, forhindrer det.

Stk. 3. GLM-landskabstræk, markkrat og småbiotoper, jf. §§ 13 og 14, stk. 1, nr. 4 og nr. 6, i bekendtgørelse om konditionalitet for 2024, kan uden at opfylde forpligtelsen nævnt i stk. 1 indgå i de tilskudsberettigede hektar.

Stk. 4. Elementer, der indgår som en del af en bio-ordning, kan indgå i de tilskudsberettigede hektar, uanset om forpligtelsen under en bio-ordning medfører, at arealet ikke længere kan leve op til definitionen af tilskudsberettiget hektar, jf. § 2, nr. 12.