Правна библиотека и анализ на дела · Австрия · Белгия · Европейски съюз
LAWxPERT Вход Безплатен акаунт

BEK 194/2024 · Bekendtgørelse om tilskud til producentorganisationers produktions- og afsætningsplaner inden for fiskeri- og akvakultursektoren

BEK 194/2024 чл. 1

Anvendelsesområde og definitioner

В силаОфициален текст

Fiskeristyrelsen kan efter ansøgning give tilskud til projekter, der bidrager til at nå målsætningerne i den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter i overensstemmelse med artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 af 11. december 2013 om den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1184/2006 og (EF) nr. 1224/2009 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 104/2000.

Stk. 2. Fiskeristyrelsen kan give tilskud til forberedelse og gennemførelse af produktions- og afsætningsplaner på baggrund af en godkendt produktions- og afsætningsplan.

Stk. 3. Produktions- og afsætningsplanens aktiviteter skal forfølge de mål, der er oplistet i artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 af 11. december 2013 om den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1184/2006 og (EF) nr. 1224/2009 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 104/2000.