Правна библиотека и анализ на дела · Австрия · Белгия · Европейски съюз
LAWxPERT Вход Безплатен акаунт

BEK 912/2024 · Bekendtgørelse om diplomuddannelser

BEK 912/2024 чл. 11

Formålet for de enkelte faglige områder

В силаОфициален текст

Diplomuddannelser inden for fagområdet ledelse har til formål at kvalificere nuværende og kommende lederes personlige og faglige kompetence til selvstændigt at varetage opgaver inden for ledelse og organisation i såvel private som offentlige virksomheder og institutioner m.v. samt udvikle egen praksis. Den uddannede skal kunne vurdere, reflektere og anvende elementer, der indgår i ledelsesprocessen fra strategisk til operativt niveau. Endvidere er formålet at kvalificere den studerende til selvstændigt at indgå i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde i såvel offentlige som private virksomheder, institutioner, forvaltninger m.v.

Stk. 2. Certificerede uddannelsesmoduler i offentlig ledelse på diplomniveau, der er bestået, giver ret til merit til de tilsvarende moduler i diplomuddannelse i ledelse i forholdet 1:1, jf. bekendtgørelse om certificering af uddannelseselementer i offentlig ledelse på diplomniveau og etablering af et certificeringsråd (certificeringsbekendtgørelsen).

Stk. 3. Institutionerne indberetter årligt antallet af indgivne meritansøgninger, jf. stk. 2, til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.