Правна библиотека и анализ на дела · Австрия · Белгия · Европейски съюз
LAWxPERT Вход Безплатен акаунт

BEK 931/2024 · Bekendtgørelse om jordbrugsvirksomheders anvendelse af gødning

BEK 931/2024 чл. 11

Anvendelse af gødning

В силаОфициален текст

Den ansvarlige for driften skal etablere foranstaltninger til at imødegå, at jord fra harmoniarealer under normale vejrforhold eroderer til vandløb, søer større end 100 m² eller kystvande, når jordbrugsvirksomheden ifølge gødningsregnskabet for planperioden umiddelbart forud for den senest afsluttede planperiode i gennemsnit har tildelt 80 kg kvælstof eller derover pr. hektar harmoniareal fra organisk gødning. For nyetablerede jordbrugsvirksomheder og jordbrugsvirksomheder, der ikke var forpligtet til at udarbejde gødningsregnskab i planperioden umiddelbart forud for den senest afsluttede planperiode, fastsættes mængden af tildelt organisk gødning til under 80 kg kvælstof pr. hektar harmoniareal.

Stk. 2. Foranstaltningerne efter stk. 1 skal være egnede til at imødegå erosion af jord til vandløbet, søen eller kystvandet og skal være en af følgende: 1) Der udlægges en zone langs med vandløbets, søens eller kystvandets kant, hvor der ikke foretages jordbearbejdning i efteråret. 2) Der etableres permanent græsdække i en zone langs med vandløbets, søens eller kystvandets kant. 3) Der etableres overvintrende efterafgrøder i en zone langs med vandløbets, søens eller kystvandets kant. 4) Der etableres mindre konturvolde oppe i terrænet, så vandet forhindres i at begynde at løbe ned af det skrånende terræn.