Правна библиотека и анализ на дела · Австрия · Белгия · Европейски съюз
LAWxPERT Вход Безплатен акаунт

BEK 349/2025 · Bekendtgørelse om organisering af brintmarkedet og adgang til brinttransmissions- og brintdistributionssystemer

BEK 349/2025 чл. 5

Principper for kapacitetstildeling samt priser, vilkår og betingelser for adgang til brinttransmissions- og brintdistributionssystemer

В силаОфициален текст

Transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributionsselskaber skal fastsætte priser, vilkår og betingelser, herunder tariffer, for anvendelse af brinttransmissions- eller brintdistributionssystemer baseret på teknisk kapacitet, jf. dog stk. 2 og stk. 3.

Stk. 2. Derudover kan transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributionsselskaber fastsætte priser, vilkår og betingelser, herunder tariffer, for anvendelse af brinttransmissions- eller brintdistributionssystemer baseret på afbrydelig kapacitet.

Stk. 3. Undtagelsesvist kan transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributionsselskaber fastsætte priser, vilkår og betingelser, herunder tariffer, for anvendelse af brinttransmissions- eller brintdistributionssystemer baseret på volumen i det omfang, der er omkostninger, som primært skyldes volumen.