Правна библиотека и анализ на дела · Австрия · Белгия · Европейски съюз
LAWxPERT Вход Безплатен акаунт

BEK 621/2025 · Bekendtgørelse om risikostyring og sikkerhed i telesektoren

BEK 621/2025 чл. 19

Foranstaltninger til styring af sikkerhedsrisici i net- og informationssystemer

В силаОфициален текст

Etableres der et samarbejde mellem en væsentlig eller vigtig teleudbyder og en leverandør, er den pågældende teleudbyder fortsat ansvarlig for, at kravene hertil i lov om sikkerhed og beredskab i telesektoren og regler udstedt i medfør heraf efterleves for de dele af samarbejdet, der vedrører eller har direkte indvirkning på teleudbyderens net- og informationssystemer.

Stk. 2. Teleudbyderen skal, på baggrund af dennes risikostyring efter kapitel 2 sikre, at aftalegrundlaget omfatter alle relevante sikkerhedskrav til net- og informationssystemer omfattet af samarbejdet. Aftalegrundlaget skal i fornødent omfang opdateres, når der sker ændringer som påvirker eller kan påvirke sikkerheden i net- og informationssystemer negativt.

Stk. 3. Teleudbyderen skal på baggrund af risikovurdering efter § 2 sikre, at der er overensstemmelse mellem aftalepartens leverancer, herunder konfigurationen af leverancerne, og det mellem parterne aftalte.

Stk. 4. Pligten efter stk. 3 kan opfyldes gennem en stikprøvekontrol, såfremt det står i forhold til teleudbyderens risikovurdering efter § 2.