Правна библиотека и анализ на дела · Австрия · Белгия · Европейски съюз
LAWxPERT Вход Безплатен акаунт

BEK 1353/2025 · Bekendtgørelse om supplerende regulering for 2026 af vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv

BEK 1353/2025 чл. 20

Anden vederlæggelse af det forberedende regionsråd for Region Østdanmark

В силаОфициален текст

Det forberedende regionsråd for Region Østdanmark kan beslutte at yde udvalgsvederlag for 2026 til medlemmer af det forberedende regionsråd, der er næstformand for eller i øvrigt er medlem af det forberedende forretningsudvalg.

Stk. 2. Summen af de årlige udvalgsvederlag, der kan ydes efter stk. 1, kan for 2026 højst udgøre en 18,3/57,2 del af en pulje på 60 pct. af det samlede vederlag pr. 1. januar 2026 til regionsrådsformændene for Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Østdanmark efter § 18, stk. 1, og § 23, stk. 1.

Stk. 3. Det forberedende regionsråd for Region Østdanmark træffer beslutning om udvalgsvederlagets størrelse inden for den i stk. 2 angivne ramme. Beslutningen skal træffes i første kvartal af funktionsperioden med virkning fra den 1. januar 2026 og for hele 2026.

Stk. 4. Det beløb, der efter stk. 3 er fordelt til det forberedende forretningsudvalg, fordeles ligeligt mellem udvalgsmedlemmerne. Dog kan det forberedende forretningsudvalgs næstformand ydes et højere vederlag. Ved fordelingen ses der bort fra det forberedende forretningsudvalgs formand.