Правна библиотека и анализ на дела · Австрия · Белгия · Европейски съюз
LAWxPERT Вход Безплатен акаунт

BEK 532/2026 · Bekendtgørelse om fleksydelse

BEK 532/2026 чл. 37

Beregning af fleksydelse

В силаОфициален текст

En person, der modtager fleksydelse, skal oplyse om, hvornår den pågældende holder ferie med løn eller feriegodtgørelse.

Stk. 2. Ferie med løn medfører fradrag i fleksydelsen. Fradraget sker på det tidspunkt, hvor personen holder ferien eller ved den først kommende udbetaling. Fradraget sker med antallet af løntimer i ferieperioden.

Stk. 3. Ferie med feriegodtgørelse medfører fradrag i fleksydelsen. Fradraget sker på det tidspunkt, hvor personen holder ferien eller ved den først kommende udbetaling. Fradraget sker i forhold til det antal feriedage, der holdes. Hver hel feriedag, personen holder, medfører fradrag med 7,4 timer. Der afrundes til hele eller halve feriedage.

Stk. 4. Stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse ved afholdelse af ferie på forskud, jf. § 7 i lov om ferie. Hvis personen fratræder, inden den afholdte ferie er optjent, og der sker modregning i lønnen efter § 7, stk. 1, 2. pkt., i lov om ferie, efterbetales der fleksydelse for den ferie, der ikke er optjent. Efterbetalingen foretages for den måned, hvor modregningen i lønnen sker.

Stk. 5. Udgør feriegodtgørelsens bruttobeløb pr. dag et mindre beløb end fleksydelsen pr. dag, kan personen få udbetalt differencen som fleksydelse.

Stk. 6. En person, som holder ferie i et ansættelsesforhold, kan få omregnet feriegodtgørelsen pr. dag til timer. Dette sker ved at dele feriegodtgørelsens bruttobeløb med personens timeløn i ansættelsesforholdet. Hvis det timetal, der fremkommer, er færre timer end fuld tid, kan personen få fleksydelse med fradrag for de beregnede timer.