Правна библиотека и анализ на дела · Австрия · Белгия · Европейски съюз
LAWxPERT Вход Безплатен акаунт

BEK 588/2026 · Bekendtgørelse om krav til dieseldrevne lastbiler, busser, varebiler og personbiler i kommunalt fastlagte miljøzoner m.v.

BEK 588/2026 чл. 6

Dokumentationskrav for køretøjer for opfyldelse af miljøzonekrav

В силаОфициален текст

Ejeren, brugeren eller føreren af nedenstående udenlandske køretøjer, som ikke er omfattet af stk. 2, skal registrere sig på www.miljoezoner.dk senest samme dag ved kørsel i en dansk miljøzone: 1) Tunge køretøjer registreret i udlandet første gang før den 1. januar 2015 skal være registreret. 2) Varebiler registreret i udlandet første gang før den 1. september 2016 skal være registreret. 3) Personbiler registreret i udlandet første gang før den 1. januar 2011 skal være registreret.

Stk. 2. Registreringspligten i stk. 1 omfatter ikke ejeren, brugeren eller føreren af et udenlandsk køretøj, hvor Miljøstyrelsen ved opslag i det pågældende lands køretøjsregister kan konstatere, at køretøjet opfylder miljøzonekravene. Ved indtastning af et udenlandsk køretøjs registreringsnummer på www.miljoezoner.dk findes oplysning om, hvorvidt Miljøstyrelsen i det pågældende lands køretøjsregister kan konstatere, at køretøjet opfylder miljøzonekravene.