LBK 1135/2025 · Bekendtgørelse af lov om kommunale og regionale valg
LBK 1135/2025 Art. 105n
Bindende kommunale folkeafstemninger
Går den endelige afgørelse af en klage over afstemningen ud på, at afstemningen erklæres ugyldig, skal der snarest muligt afholdes afstemning på ny.
Stk. 2. Ved afholdelse af ny afstemning kan kun de personer, der havde valgret og var optaget på valglisten på den almindelige afstemningsdag, afgive stemme. En ny afstemning afholdes i øvrigt efter samme regler som afstemningen på den almindelige afstemningsdag.