LBK 1298/2025 · Bekendtgørelse af lov om rettens pleje
LBK 1298/2025 Art. 1019c
Behandling af klager over personale i politiet og anklagemyndigheden
Politiklagemyndigheden undersøger sagen og sørger for, at alt relevant materiale tilvejebringes. Politiet og anklagemyndigheden stiller det materiale og de oplysninger til rådighed, som Politiklagemyndigheden anmoder om. Politiklagemyndigheden kan indhente oplysninger fra klageren, indklagede og andre.
Stk. 2. Juridiske personer og enkeltmandsvirksomheder skal efter anmodning fra Politiklagemyndigheden stille tv-overvågningsmateriale til rådighed, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Juridiske personer og enkeltmandsvirksomheder har ikke pligt til at stille tv-overvågningsmateriale til rådighed, såfremt der derved vil fremkomme oplysninger om forhold, som vil udsætte den juridiske person for straf.
Stk. 4. Overtrædelse af stk. 2 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.