LBK 624/2026 · Bekendtgørelse af lov om de gymnasiale uddannelser
LBK 624/2026 Art. 50
Prøver og eksamen
En kursist på hf-enkeltfag, jf. § 41, og på gymnasial supplering, jf. § 65, kan anmode om at få udfærdiget et digitalt prøvebevis for det enkelte fag, når vedkommende har aflagt prøve.
Stk. 2. Elever på de i § 2, stk. 1 og 3, nævnte uddannelser, der forlader uddannelsen uden at have fuldført denne, kan anmode om at få udfærdiget et digitalt prøvebevis for de aflagte prøver i afsluttede fag. Hvis der er givet afsluttende standpunktskarakterer (årskarakterer) i faget, anføres de opnåede karakterer på prøvebeviset.
Stk. 3. Kursisten eller eleven skal efter anmodning modtage en bekræftet udskrift af det digitale prøvebevis.