LBK 656/2026 · Bekendtgørelse af lov om Den Sociale Investeringsfond
LBK 656/2026 Art. 15
Tilsyn med fonden
Socialministeren fører tilsyn med fonden.
Stk. 2. Socialministeren kan afkræve fonden enhver oplysning, som ministeren anser for nødvendig for at kunne udøve sin tilsynsforpligtelse. Ministeren skal til enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt med fondens administrative og økonomiske systemer, regnskaber og virksomhed i øvrigt.
Stk. 3. Bestyrelsesformanden holder socialministeren orienteret om alle væsentlige forhold vedrørende fonden, herunder væsentlige ændringer i fondens økonomi eller aktiviteter.
Stk. 4. Socialministeren kan fastsætte regler om Den Sociale Investeringsfonds organisering, drift, tilsyn, revision, likviditetsforskydning m.v.