LBK 870/2026 · Bekendtgørelse af lov om folkeskolen
LBK 870/2026 Art. 57g
Evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen
Undervisningsministeren fører tilsyn med, at kommunalbestyrelsen påser, at specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i behandlings- og specialundervisningstilbud og i specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem overholder kravene til undervisningen og har den fornødne kvalitet efter § 22 b og regler udstedt i medfør heraf.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan som led i tilsyn efter stk. 1 pålægge kommunalbestyrelsen at bringe undervisningen i overensstemmelse med kravene til undervisningen og sikre den fornødne kvalitet, jf. § 22 b og regler udstedt i medfør heraf. Undervisningsministeren fastsætter en rimelig frist herfor.
Stk. 3. Hvis kommunalbestyrelsen ikke opfylder pålæg efter stk. 2, kan undervisningsministeren give kommunalbestyrelsen påbud om ikke at benytte behandlings- og specialundervisningstilbuddet eller specialundervisningstilbuddet på børne- og ungehjemmet.