LBK 896/2026 · Bekendtgørelse af sundhedsloven
LBK 896/2026 Art. 118c
Kommunalbestyrelsens ansvar
Et regionsråd kan indgå aftale med en eller flere kommunalbestyrelser om at give økonomisk tilsagn om medfinansiering af den kommunale varetagelse af sundhedsydelser efter dette afsnit.
Stk. 2. Et regionsråd kan i medfør af stk. 1 indgå aftale om betingelserne for et tilsagn, herunder kommunernes tilrettelæggelse af sundhedsydelser efter dette afsnit.
Stk. 3. Sundhedsministeren fastsætter årlige minimumsrammer for hvert sundhedsråd i medfør af regionslovens § 13, stk. 1, som regionsrådene skal udmønte gennem aftaler med kommunalbestyrelser efter stk. 1.
Stk. 4. Efter aftale med samtlige kommunalbestyrelser i et sundhedsråd kan et regionsråd anvende de økonomiske minimumsrammer efter stk. 3 til regionale sundhedsydelser.
Stk. 5. Et regionsråd kan indgå aftale med en eller flere kommunalbestyrelser om at give økonomisk tilsagn om medfinansiering af kommunalt anlæg på sundhedsområdet.