BEK 885/2023 · Bekendtgørelse for Færøerne om beskæftigelse m.v. af indsatte i Færøerne Arrest
BEK 885/2023 Art. 20
Personlige fornødenheder
Skal den indsatte selv sørge for forplejning, udbetaler kriminalforsorgsområdet et kostbeløb pr. dag, jf. § 31. Til indsatte på udgang efter kapitel 8-11 i udgangsbekendtgørelsen udbetales tilsvarende et kostbeløb, medmindre den pågældende får kost af kriminalforsorgsområdet.
Stk. 2. Ved delvis selvforplejning udbetales en procentdel af kostbeløbet efter stk. 1, således at der beregnes 20 % til morgenmad, 40 % til frokost og 40 % til aftensmad.
Stk. 3. Kriminalforsorgsområdet udbetaler ikke kostbeløb efter stk. 1 til 1) indsatte, der er indlagt på hospital, 2) indsatte, der har indtægtsgivende arbejde i eller uden for arresthuset, jf. straffuldbyrdelseslovens § 110, stk. 1, 1. pkt., og 3) indsatte, der under afsoning har indtægt i form af offentlige ydelser, jf. straffuldbyrdelseslovens § 110, stk. 1, 2. pkt.
Stk. 4. Overstiger arbejdsindtægten eller den offentlige ydelse efter stk. 3, nr. 2 og 3, ikke det vederlag, som udbetales efter kapitel 2 til indsatte, der er beskæftiget ved kriminalforsorgens foranstaltning, udbetales dog kostbeløb, jf. § 3, stk. 3, i bekendtgørelse for Færøerne om betaling for ophold i Færøerne Arrest.
Stk. 5. Vurderer kriminalforsorgsområdet i et konkret tilfælde, at en indsat ikke anvender kostbeløbet til indkøb af mad f.eks. på grund af gæld, kan kriminalforsorgsområdet udlevere kost til den indsatte i stedet for at udbetale kostbeløbet.