Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1326/2025 · Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv

BEK 1326/2025 Art. 14

Almindelige bestemmelser

In KraftAmtlicher Text

Regionsrådet i regioner med et udvalgsstyre med stående udvalg med umiddelbar forvaltning af regionens anliggender kan beslutte at yde udvalgsvederlag til medlemmer af regionsrådet for medlemskab af økonomiudvalget, stående udvalg og særlige udvalg nedsat efter reglerne i § 17, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse.

Stk. 2. Regionsrådet kan i styrelsesvedtægten fastsætte bestemmelse om, at der ydes vederlag til formænd for stående udvalg.

Stk. 3. Regionsrådet kan beslutte, at der ydes vederlag til regionsrådsmedlemmer, der er formænd for særlige udvalg nedsat efter reglerne i § 17, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse.

Stk. 4. Summen af de årlige vederlag, der kan ydes efter stk. 1-3, kan højst udgøre 200 pct. af vederlaget til formanden for regionsrådet.

Stk. 5. Vederlaget for det enkelte hverv efter stk. 2 og 3 fastsættes som en procentdel af vederlaget til formanden for regionsrådet og kan udgøre indtil 40 pct. af dennes vederlag.

Stk. 6. Regionsrådet træffer beslutning om fordeling af vederlag til de i stk. 1 nævnte udvalg og om vederlag for de i stk. 3 nævnte hverv. Fordelingen skal foretages forud for og med virkning for mindst ét regnskabsår ad gangen. Et nyvalgt regionsråd kan dog i første kvartal af funktionsperioden træffe beslutning herom med virkning fra den 1. i måneden efter beslutningens vedtagelse. Fordelingen kan i øvrigt ændres i løbet af regnskabsåret, hvis der foretages ændringer i udvalgsstrukturen.

Stk. 7. Det beløb, der efter stk. 6 er fordelt til et udvalg, fordeles ligeligt mellem udvalgsmedlemmer, der er udpeget af regionsrådet blandt dets medlemmer. Ved fordelingen ses der bort fra udvalgets formand og næstformand, hvis disse modtager vederlag for formands- henholdsvis næsteformandshvervet.

Stk. 8. Stk. 1-7 finder tilsvarende anvendelse for en region, der har truffet bestemmelse om et udvalgsstyre med stående udvalg helt eller delvis uden umiddelbar forvaltning af regionens anliggender.