Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1326/2025 · Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv

BEK 1326/2025 Art. 16

Almindelige bestemmelser

In KraftAmtlicher Text

En fratrådt regionsrådsformand, jf. § 15, stk. 1, har ret til eftervederlag. For hvert påbegyndt hele år, regionsrådsformandens sammenhængende funktionstid har varet, har den fratrådte regionsrådsformand ret til et eftervederlag, der svarer til 1½ gange det sidst ydede månedlige regionsrådsformandsvederlag. Eftervederlaget kan dog ikke overstige, hvad der svarer til 12 gange det sidst ydede månedlige regionsrådsformandsvederlag.

Stk. 2. I den sammenhængende funktionstid, jf. stk. 1, medregnes funktionstid som regionsrådsformand, jf. § 15, stk. 1, som borgmester i en kommune, som magistratsmedlem og som formand for et stående udvalg i en kommune med delt administrativ ledelse.

Stk. 3. Eftervederlag svarende til det sidste ydede månedlige borgmestervederlag udbetales den 1. i måneden efter, at hvervet fratrædes. Eventuelt eftervederlag herudover udbetales månedsvis forud fra den 1. i måneden efter, at eftervederlaget efter 1. pkt. er udbetalt. Hver udbetaling af denne del af eftervederlaget svarer til det sidst ydede månedlige regionsrådsformandsvederlag. Den sidste udbetaling kan dog udgøre 1½ gange det sidst ydede månedlige regionsrådsformandsvederlag.

Stk. 4. Der ydes ikke eftervederlag, hvis en fratrådt regionsrådsformand, jf. § 15, stk. 1, enten umiddelbart eller i løbet af eftervederlagsperioden tiltræder et af følgende hverv: 1) Medlem af Folketinget. 2) Minister. 3) Regionsrådsformand, jf. § 15, stk. 1. 4) Borgmester, magistratsmedlem eller formand for et stående udvalg i en kommune med delt administrativ ledelse. 5) Medlem af Europa-Parlamentet. 6) Medlem af Europa-Kommissionen 7) Medlem af en international organisation, hvortil udpegning sker efter indstilling fra den danske stat. 8) Statsrevisor.

Stk. 5. I hver udbetaling af det fulde eftervederlag efter stk. 3 modregnes for enhver indkomst efter lov om arbejdsmarkedsbidrag og forskrifter udstedt i medfør heraf (arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst), 1) som regionsrådsformanden har modtaget efter fratrædelsen, 2) som siden fratrædelsen overstiger det beløb, der er nævnt i stk. 6, og 3) som ikke er modregnet i tidligere udbetalinger af eftervederlag.

Stk. 6. Der sker ikke modregning efter stk. 5 i eftervederlaget for arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst op til 135.930 kr. Beløbet reguleres på samme måde som regionsrådsformandens vederlag, jf. § 15, stk. 2, 1. og 2. pkt. Ved reguleringen anses de i 1. pkt. anførte beløb som grundbeløb pr. 1. april 2016. Beløbsstørrelsen i 1. pkt. gælder uanset længden af eftervederlagsperioden. Der foretages ingen regulering af beløbsstørrelsen efter 1. pkt. under eftervederlagsperioden.

Stk. 7. Retten til og udbetalingen af eftervederlaget er betinget af, at den fratrådte regionsrådsformand, jf. § 15, stk. 1, inden for en frist, der fastsættes af regionsrådet, indsender en erklæring om sin forventede arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst i eftervederlagsperioden. Erklæringen skal være udfyldt og underskrevet af den fratrådte regionsrådsformand.

Stk. 8. Retten til og udbetalingen af eftervederlaget er betinget af, at den fratrådte regionsrådsformand, jf. § 15, stk. 1, ved afslutningen af eftervederlagsperioden inden for en frist, der fastsættes af regionsrådet, indsender en erklæring om sin faktiske arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst i eftervederlagsperioden. Erklæringen skal være udfyldt og underskrevet af den fratrådte regionsrådsformand.

Stk. 9. Får en fratrådt regionsrådsformand, jf. § 15, stk. 1, kundskab om, at den fratrådte regionsrådsformands faktiske arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst efter fratrædelsen overstiger den fratrådte regionsrådsformands hidtidige forventede indkomst som oplyst efter stk. 8, skal den fratrådte regionsrådsformand uden ugrundet ophold give oplysning herom til regionsrådet. Tilsvarende gælder, hvis en fratrådt regionsrådsformand, jf. § 15, stk. 1, får kundskab om, at den fratrådte regionsrådsformands forventede arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst efter fratrædelsen overstiger den hidtil forventede arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst som oplyst efter stk. 8.

Stk. 10. Regionsrådet kan, når regionsrådet skønner, der er anledning hertil, forlange, at den fratrådte regionsrådsformand, jf. § 15, stk. 1, indsender erklæringer om og dokumentation for sin faktiske eller forventede arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst efter fratrædelsen, herunder i form af fremlæggelse af en erklæring fra skattemyndighederne. Retten til eftervederlag er betinget af indsendelse af de i 1. pkt. nævnte erklæringer og dokumenter.

Stk. 11. Har en fratrådt regionsrådsformand, jf. § 15, stk. 1, fået udbetalt eftervederlag, som den fratrådte regionsrådsformand ikke er berettiget til at modtage, er den fratrådte regionsrådsformand pligtig at tilbagebetale eftervederlaget. Regionsrådet kan modregne det udbetalte eftervederlag, som den fratrådte regionrådsformand, jf. § 15, stk. 1, ikke er berettiget til at modtage, i eventuelt fremtidige udbetalinger af vederlag, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, eftervederlag, pension og anden økonomisk ydelse af regionens kasse efter denne bekendtgørelse.

Stk. 12. Får regionsrådet oplysning om, at den fratrådte regionsrådsformands faktiske arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst afviger fra vedkommendes forventede arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst efter fratrædelsen, foretager regionsrådet en ny beregning af eftervederlaget. Regionsrådet foretager den fornødne udbetaling eller modregning eller det fornødne krav om tilbagebetaling af eftervederlaget. Den fratrådte regionsrådsformand skal tilbagebetale for meget udbetalt eftervederlag, jf. 2. pkt.

Stk. 13. Regionsrådet kan til enhver tid foretage en ny beregning af eftervederlaget. Regionsrådet foretager den fornødne udbetaling eller modregning eller det fornødne krav om tilbagebetaling af eftervederlaget. Den fratrådte regionsrådsformand skal tilbagebetale for meget udbetalt eftervederlag, jf. stk. 12.