BEK 1326/2025 · Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv
BEK 1326/2025 Art. 26
Almindelige bestemmelser
Vederlag efter §§ 2, 3, 8, 9, 12 og 14 samt § 15, stk. 1, ophører med udgangen af den kalendermåned, hvor den pågældende fratræder det enkelte hverv, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2. Vælges en regionsrådsformand, jf. § 15, stk. 1, midt i en kalendermåned, ophører dennes hidtidige vederlag efter §§ 2, 3, 8, 9, 12 og 14 samt § 15, stk. 1, fra den dato, hvor vedkommende tiltræder som regionsrådsformand. Den forholdsmæssige del af dennes hidtidige vederlag som nævnt i 1. pkt., der er udbetalt forud for kalendermåneden, og som vedrører perioden fra tiltrædelsen som regionsrådsformand, jf. § 15, stk. 1, til kalendermånedens udgang, modregnes i den pågældendes vederlag som regionsrådsformand, jf. § 15, stk. 1.
Stk. 3. Stk. 2 gælder tilsvarende, hvis et medlem af regionsrådet midt i en kalendermåned vælges til efter § 15, stk. 3, 1. pkt., at fungere som regionsrådsformand, jf. § 15, stk. 1.
Stk. 4. Vælges midt i en kalendermåned en udvalgsformand, der er særskilt vederlagt efter § 9, § 11, § 14, stk. 2 og 3, og § 14, stk. 8, jf. stk. 2 og 3, ophører dennes hidtidige vederlag som medlem af dette udvalg fra den dato, hvor vedkommende tiltræder hvervet som udvalgsformand. Den forholdsmæssige del af dennes hidtidige vederlag som medlem af dette udvalg, der er udbetalt forud for kalendermåneden, og som vedrører perioden fra tiltrædelsen som udvalgsformand til kalendermånedens udgang, modregnes i den pågældendes vederlag som udvalgsformand.
Stk. 5. Stk. 1 gælder ikke i det omfang, andet er fastsat i lovgivningen, jf. § 101, stk. 7, i lov om kommunale og regionale valg og reglerne i § 66 a, stk. 5 og 6, § 66 b, stk. 7 og 8, og § 66 c, stk. 8 og 9, i lov om kommunernes styrelse.