Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1385/2025 · Bekendtgørelse om radioaktive stoffer

BEK 1385/2025 Art. 105

Sikring og beredskab

In KraftAmtlicher Text

For radioaktivt materiale, hvis samlede aktivitetsmængde er større end værdien i bilag 3, kan Sundhedsstyrelsen bestemme, at der skal være et beredskab, der kan aktiveres i tilfælde af 1) utilsigtet adgang, 2) trusler om eller gennemførte kriminelle handlinger, herunder tyveri eller misbrug, 3) nødsituationer som følge af brugen af det radioaktive materiale, samt bortkomst af det radioaktive materiale eller 4) brand, oversvømmelse, strømafbrydelse og lignende påvirkninger.

Stk. 2. Beredskabet skal omfatte procedurer for alarmering og forholdsregler til at afbøde konsekvenserne af situationerne nævnt under stk. 1.

Stk. 3. Beredskabet skal være beskrevet i en beredskabsplan, der skal godkendes af Sundhedsstyrelsen inden anskaffelsen af det radioaktive materiale.