BEK 1385/2025 · Bekendtgørelse om radioaktive stoffer
BEK 1385/2025 Art. 109
Ikrafttrædelses-, overgangs-, virknings- og territorialbestemmelser
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2026.
Stk. 2. § 12, stk. 1, nr. 2, og § 22 har virkning fra den 1. januar 2027.
Stk. 3. §§ 34-37 har virkning fra den 1. januar 2027. For strålebeskyttelseskoordinatorer, medicinsk-fysiske eksperter, klinisk ansvarlige sundhedspersoner og stråleudsatte arbejdstagere gælder §§ 29-31 i bekendtgørelse nr. 670 af 1. juli 2019 om brug af radioaktive stoffer frem til den 1. januar 2027.
Stk. 4. § 68 har virkning for skolekilder, der importeres eller fremstilles fra den 1. januar 2027. For skolekilder, der er importeret eller fremstillet inden den 1. januar 2027, gælder de hidtil gældende regler.
Stk. 5. § 71, stk. 2, har virkning for lukkede kilder, der importeres eller fremstilles fra den 1. januar 2027.
Stk. 6. § 92 har virkning for forbrugerprodukter, der importeres eller fremstilles fra den 1. januar 2027. For forbrugerprodukter, der er importeret eller fremstillet inden den 1. januar 2027, gælder de hidtil gældende regler.
Stk. 7. Bekendtgørelse nr. 670 af 1. juli 2019 om brug af radioaktive stoffer ophæves.