BEK 1516/2025 · Bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler
BEK 1516/2025 Art. 50
Afgifter, gebyrer m.v.
Den, der har fået tilladelse til forhandling af meget giftige og giftige bekæmpelsesmidler efter § 29, skal for hvert udsalgssted, som tilladelsen omfatter, til dækning af Miljøstyrelsens udgifter til administration af de meddelte tilladelser i IT-autorisationssystemet MAB betale et gebyr.
Stk. 2. Gebyret efter stk. 1 er på 58 kr. for en tilladelse til salg af meget giftige eller giftige bekæmpelsesmidler.
Stk. 3. Betaling af gebyr sker via en digital selvbetjeningsløsning i Miljøstyrelsens Autorisationssystem for brug af Bekæmpelsesmidler, MAB i forbindelse med, at tilladelsen udstedes eller fornyes.
Stk. 4. Den, der betaler gebyr kan ansøge Miljøstyrelsen om fritagelse for at anvende den beskrevne digitale selvbetjeningsløsning, jf. stk. 3, begrundet i særlige forhold, der gør, at den digitale selvbetjeningsløsning ikke kan anvendes. Ved fritagelse fastsætter Miljøstyrelsen, hvordan betaling af gebyr kan ske på anden vis, og hvilke krav der i øvrigt gælder i den forbindelse.
Stk. 5. Et gebyr tilbagebetales ikke, efter at tilladelsen er udstedt, uanset at der ikke gøres brug af tilladelsen i hele gyldighedsperioden.