Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1548/2025 · Bekendtgørelse om fritidsfartøjer og personlige fartøjer

BEK 1548/2025 Art. 15

Produktets overensstemmelse

In KraftAmtlicher Text

Det skal af EU-overensstemmelseserklæringen fremgå, at det er blevet dokumenteret, at kravene i § 4, stk. 1, og bilag 1 eller dem, der omhandlet i § 6, stk. 4, litra b eller c, er opfyldt.

Stk. 2. EU-overensstemmelseserklæringen følger den model, der er fastsat i bilag 4, indeholder de elementer, der er specificeret i de relevante moduler i bilag 2 til afgørelse nr. 768/2008/EF og i bilag 5 til denne bekendtgørelse, og ajourføres løbende. Den oversættes til det eller de sprog, der kræves af den medlemsstat, hvor produktet gøres tilgængeligt eller ibrugtages.

Stk. 3. Ved at udarbejde EU-overensstemmelseserklæringen står fabrikanten, den private importør eller den person, der tilpasser motoren, jf. § 6, stk. 4, litra b og c, inde for, at produktet opfylder gældende krav.

Stk. 4. EU-overensstemmelseserklæringen i stk. 3 ledsager følgende produkter, når de gøres tilgængelige på markedet eller tages i brug: 1) Vandfartøjer. 2) Komponenter, når disse bringes i omsætning separat. 3) Fremdriftsmotorer.

Stk. 5. Fabrikantens eller importørens erklæring for et delvis færdigbygget vandfartøj, jf. bilag 3, skal indeholde de elementer, der er specificeret i dette bilag, og ledsage delvis færdigbyggede vandfartøjer. Den skal oversættes til det eller de officielle sprog, der kræves af den medlemsstat, hvor produktet gøres tilgængeligt på markedet.