BEK 1571/2025 · Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet
BEK 1571/2025 Art. 123
Ordninger for yngre fiskere
Erhvervsfiskere med A-status, som i det første år, hvor der tildeles årsmængde, opfylder følgende betingelser, er berettiget til sild fra generationsskiftepuljen: 1) Ansøgeren må ikke være fyldt 46 år på tidspunktet for ansøgningens indsendelse. 2) Ansøgeren skal være direkte eller indirekte ejer af et fartøj i det år, hvor silden må fiskes, jf. dog § 124, stk. 3 og 4. Ansøgeren må ikke have ejet fartøjet før det pågældende år. Ejerandelen skal udgøre mindst 500.000 kr. og mindst ti pct. i forhold til fartøjets forsikringsværdi. 3) Ansøgeren må ikke i forvejen direkte eller indirekte have ejet et fartøj, hvor den pågældende ejerandel har udgjort mere end 1.000.000 kr. i forhold til forsikringsværdien.
Stk. 2. For at få tildelt en mængde i hvert kvoteår og opretholde tilladelsen hertil, skal ansøgeren deltage aktivt i fiskeriet. Den pågældende skal deltage i fiskeriet i mindst en tredjedel af de dage, hvor fartøjet er på havet, efter at etableringen har fundet sted. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kan efter ansøgning godkende, at deltagelse i undervisning på en statsgodkendt skipper- eller navigationsskole ligestilles med aktiv deltagelse i fiskeriet.