Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1722/2025 · Bekendtgørelse om Lektoratsordningen

BEK 1722/2025 Art. 2

In KraftAmtlicher Text

Uddannelses- og Forskningsministeriet kan yde tilskud til udenlandske universiteter, sendelektorer og øvrige lektorer med henblik på, at det udenlandske universitet udbyder undervisning i dansk. Ministeriet kan indgå aftale med et udenlandsk universitet om bistand ved besættelse af et lektorat i dansk m.v. ved det udenlandske universitet, hvis en sådan aftale er omfattet af formålet, jf. § 1.

Stk. 2. Ministeriet kan yde tilskud til udenlandske universiteter i forbindelse med etablering eller genetablering af udbud af undervisning i dansk. Tilskuddet kan ydes til universitetets udvikling og tilrettelæggelse af udbuddet af undervisningen i dansk.

Stk. 3. Der skelnes mellem 1) lektorer ved universiteter, hvor der er indgået en aftale mellem ministeriet og det pågældende universitet om et lektorat i dansk m.v. (sendelektorer), og 2) andre lektorer, som er ansat på udenlandske universiteter, som underviser i dansk, men hvor der ikke er indgået aftale om en sendelektor.