Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 38/2026 · Bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen

BEK 38/2026 Art. 10

Fremgangsmåden ved beregning

In KraftAmtlicher Text

Ved beregning af arbejdsfortjenesten for et medlem, der gør tjeneste på et skib registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), skal der ske regulering af den månedlige DIS-hyre. Regulering sker på grundlag af den månedlige indtjening og den tilsikrede skattefrihed eksklusiv kompensationstillæg, medlemmets bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension som lønmodtager og medlemmets bidrag til pensionsordninger, der er omfattet af afsnit I i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. Regulering finder sted hvert år pr. 1. januar.

Stk. 2. Ved tjeneste under 30 dages varighed sker der en forholdsmæssig regulering af hyren.

Stk. 3. Efter omregning i henhold til stk. 1, tillægges den beregnede indtægt medlemmets bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension som lønmodtager og medlemmets bidrag til pensionsordninger, der er omfattet af afsnit I i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.

Stk. 4. Skalatrin og omregningsfaktorer fastsættes på grundlag af 1) statsskat og sundhedsbidrag, jf. personskattelovens § 5, 2) landsgennemsnittet af kommune- og kirkeskat, 3) personfradraget, jf. personskattelovens § 10, og 4) sømandsskattefradraget, jf. § 3 i lov om beskatning af søfolk.

Stk. 5. Skalatrin og omregningsfaktorer, jf. stk. 4, offentliggøres i forbindelse med den årlige regulering af dagpengenes højeste beløb, jf. lovens § 47, stk. 1.