BEK 50/2026 Art. 16
Tilladelse
Myndigheden afgør på baggrund af miljøkonsekvensvurderingen, om den planlagte aktivitet kan godkendes.
Stk. 2. Myndigheden godkender tidligst en planlagt aktivitet, når myndigheden har fastslået, at den ansvarlige har truffet alle rimelige foranstaltninger for at sikre, at aktiviteten kan udføres på en måde, der er forenelig med forebyggelsen af betydelige skadelige effekter på havmiljøet, herunder ved brug af relevante afhjælpnings- eller forvaltningsforanstaltninger.
Stk. 3. Afgørelsen skal indeholde en klar beskrivelse af fastsatte vilkår for tilladelsen i forbindelse med afhjælpningsforanstaltninger og vilkår for den ansvarliges overvågning af aktiviteten.