BEK 50/2026 Art. 6
Krav om ansøgning og tilladelse
Planlagte aktiviteter, som kan have mere end en mindre eller kortvarig effekt på havmiljøet, eller aktiviteter, hvor effekten er ukendt eller mangelfuldt forstået, skal screenes med henblik på, at myndigheden kan afgøre, om aktiviteten kan forårsage væsentlig forurening af eller betydelige og skadelige ændringer i havmiljøet, og derfor kræver en miljøkonsekvensvurdering og tilladelse, jf. § 5.
Stk. 2. Ved vurderingen af, om planlagte aktiviteter er omfattet af tærsklen i § 6, stk. 1, skal mindst inddrages følgende: 1) Typen af og den teknologi, der anvendes til aktiviteten, og den måde, hvorpå den skal gennemføres. 2) Aktivitetens varighed. 3) Den beliggenhed, hvor aktiviteten finder sted. 4) Beliggenhedens karakteristika og økosystem, herunder områder af særlig økologisk eller biologisk betydning eller sårbarhed. 5) Aktivitetens potentielle effekter, herunder de potentielle kumulative effekter og de potentielle effekter på områder inden for national jurisdiktion. 6) I hvilket omfang aktivitetens effekter er ukendte eller mangelfuldt forstået. 7) Andre relevante økologiske eller biologiske kriterier.
Stk. 3. Myndighedens screeningsafgørelse, jf. stk. 1, gennemføres inden for rimelig tid.