Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 251/2026 · Bekendtgørelse om adgang til videregående kunstneriske uddannelser tilrettelagt på heltid

BEK 251/2026 Art. 15

Adgang til bacheloruddannelser

In KraftAmtlicher Text

Fristen for at ansøge om optagelse er den 15. marts kl. 12.00 for 1) ansøgninger i kvote 2, 2) ansøgere, der skal deltage i en adgangs- eller optagelsesprøve. Institutionen kan beslutte at tilrettelægge yderligere en ansøgningsrunde med ansøgningsfrist den 5. juli kl. 12.00, 3) ansøgninger, der omfatter en ansøgning om dispensation fra § 4, stk. 2, § 9, stk. 5, og § 17, stk. 6, 4) ansøgere med udenlandske adgangsgivende eksaminer, jf. § 6, stk. 1, nr. 8 og 9, 5) ansøgninger på andet grundlag, jf. § 10, 6) ansøgere, der søger om optagelse efter den grønlandske særordning, jf. § 23, og 7) ansøgninger om genoptagelse, jf. § 41.

Stk. 2. Fristen for at ansøge om optagelse er den 5. juli kl. 12.00 for 1) ansøgninger i kvote 1, og 2) ansøgere, der skal deltage i en adgangs- eller optagelsesprøve, hvis institutionen har besluttet at tilrettelægge yderligere en ansøgningsrunde, jf. stk. 1, nr. 2.

Stk. 3. En ansøgning bliver vurderet i både kvote 1 og kvote 2, hvis ansøgningen indgives senest den 15. marts kl. 12.00.

Stk. 4. Ansøgeren kan ændre i prioriteringen af de søgte uddannelser indtil den 5. juli kl. 12.00.

Stk. 5. Institutionen kan dispensere fra tidsfristerne i stk. 1 og 4, hvis der foreligger usædvanlige forhold.