Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 276/2026 · Bekendtgørelse om EU- og EØS-statsborgeres adgang til udøvelse af virksomhed som autoriseret sundhedsperson

BEK 276/2026 Art. 4

Etablering

In KraftAmtlicher Text

Efter ansøgning fra en af § 1, stk. 1, omfattet statsborger, som har gennemgået en af de øvrige af lov om autorisation og om sundhedsfaglig virksomhed omfattede uddannelser i et EU/EØS-land m.v., meddeles den tilsvarende danske autorisation, og for kiropraktorers vedkommende endvidere tilladelse til selvstændigt virke her i landet, for ambulancebehandlere med særlig kompetence (paramedicineres) vedkommende endvidere tilladelse til at betegne sig ambulancebehandler med særlig kompetence (paramediciner), og for psykologer med praksisuddannelse (kliniske psykologers) vedkommende endvidere tilladelse til at betegne sig som psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog) her i landet, i overensstemmelse med direktivets artikel 10-14, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 2, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på de af stk. 1 omfattede uddannelsesbeviser.

Stk. 3. Autorisation efter stk. 1 er betinget af, at der ikke foreligger omstændigheder som nævnt i autorisationslovens §§ 6 og 7, jf. lovens § 2, stk. 1.

Stk. 4. Forud for meddelelse af autorisation efter stk. 1, kan Styrelsen for Patientsikkerhed stille supplerende krav om prøvetid på op til 3 år eller beståelse af en egnethedsprøve, jf. direktivets artikel 14, stk. 1, hvis uddannelsen omfatter fag eller discipliner, der er væsentlig forskellig fra dem, der er omfattet af den tilsvarende danske uddannelse. Ansøgeren har ret til at vælge mellem gennemførelse af prøvetid eller beståelse af egnethedsprøve, jf. artikel 14, stk. 2.

Stk. 5. Stk. 4 anvendes under overholdelse af proportionalitetsprincippet og forudsætter, at Styrelsen for Patientsikkerhed kontrollerer, om den viden og de færdigheder og kompetencer ansøgeren har erhvervet i løbet af sin erhvervserfaring eller gennem livslang læring i et medlemsland eller et tredjeland, og som er formelt attesteret af et relevant organ, helt eller delvist dækker de fag eller discipliner, som vurderes at være væsentligt forskellige.

Stk. 6. Styrelsen for Patientsikkerhed kan pålægge ansøger både prøvetid og egnethedsprøve, hvis den erhvervsmæssige kvalifikation er omfattet af artikel 11, litra a og klassificeret under artikel 11, litra d.

Stk. 7. Prøvetid skal finde sted i Danmark. Ansøger skal selv skaffe sig en ansættelse. Bestået prøvetid er en betingelse for, ansøgeren meddeles autorisation eller tilladelse til selvstændigt virke. Prøvetid afsluttes med en bedømmelse.

Stk. 8. Egnethedsprøve aflægges i de fag, der kræves for at opnå den tilsvarende danske sundhedsuddannelse, og som ansøgeren ikke har bestået. Bestås egnethedsprøven ikke, kan ansøgeren ikke meddeles autorisation eller tilladelse til selvstændigt virke.

Stk. 9. Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter varighed og indhold af prøvetid og egnethedsprøve i overensstemmelse med artikel 14, stk. 6 og 7. Ansøgeren skal have mulighed for at aflægge egnethedsprøve senest seks måneder efter den oprindelige beslutning om at underlægge ansøgeren en egnethedsprøve.

Stk. 10. Styrelsen for Patientsikkerhed kan nægte personer, der er i besiddelse af et uddannelsesbevis som nævnt i direktivets artikel 11, litra a, adgang til og ret til at udøve erhvervet i Danmark, hvis den tilsvarende uddannelse i Danmark er på mindst fire år, jf. direktivets artikel 11, litra e.

Stk. 11. Hvis ansøgers erhverv eller uddannelse ikke er lovreguleret i den medlemsstat, som ansøgeren har sit uddannelsesbevis fra, kan Styrelsen for Patientsikkerhed kræve, at pågældende supplerende indsender dokumentation for mindst 1 års relevant erhvervserfaring på fuld tid eller i en tilsvarende samlet varighed på deltidsbasis i løbet af de foregående 10 år i en anden medlemsstat, hvor erhvervet eller uddannelsen ikke er lovreguleret.