Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 475/2026 · Bekendtgørelse om ledelse og styring af fondsmæglerselskaber m.fl.

BEK 475/2026 Art. 15

Videregivelse af beføjelser

In KraftAmtlicher Text

Bestyrelsen, direktionen og øvrige ledelsesniveauer skal dokumentere, når de videregiver beføjelser. Proceduren for at videregive beføjelser skal fremgå af forretningsgangene, jf. § 13.

Stk. 2. Videregivelse af beføjelser må kun ske til medarbejdere, der har den fornødne viden, indsigt og erfaring til betryggende at kunne anvende beføjelserne.

Stk. 3. Videregivne beføjelser skal som minimum angive 1) arten og størrelsen af den eller de videregivne beføjelser, 2) principperne for opgørelse af udnyttelse af beføjelserne, 3) hvilke produkter eller handlinger beføjelsen omfatter, 4) eventuelle supplerende grænser for risiko samt principperne for opgørelse af sådanne beføjelser, der opfylder kravene i § 6, stk. 3, og 5) hvordan, hvor ofte og af hvilken medarbejder eller organisatorisk enhed, der er ansvarlig for at foretage rapportering af den eller de videregivne beføjelser, samt til hvem rapportering skal ske.

Stk. 4. Ingen kan videregive beføjelser, der går udover de beføjelser, den pågældende selv har modtaget. Summen af videregivne beføjelser, herunder beføjelser givet til grupper af medarbejdere, må ikke overstige de beføjelser, som fremgår af bestyrelsens retningslinjer, jf. § 6, til direktionen.

Stk. 5. Er der fastsat supplerende risikomål i forbindelse med videregivne beføjelser, skal den, der afgiver beføjelserne, sikre sig, at anvendelse af de supplerende risikomål finder sted på en måde, der sikrer, at der ikke sker overskridelse af øvrige tildelte beføjelser.