BEK 477/2026 Art. 12
Virksomheden skal betale lønmodtageren en timeløn, der som minimum svarer til en timesats, som er fastsat i stk. 2 og 3, når lønmodtageren udfører følgende arbejde for virksomheden i Danmark: 1) Cabotagekørsel, hvor motorkøretøjets eller vogntogets samlede tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg. 2) Den indledende eller afsluttende vejstrækning af kombineret transport, hvor motorkøretøjets eller vogntogets samlede tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg. 3) Buscabotagekørsel.
Stk. 2. Minimumstimesatsen for aflønning af førere, der udfører den i stk. 1, nr. 1 og 2 nævnte kørsel, udgør 203,32 kr.
Stk. 3. Minimumstimesatsen for aflønning af førere, der udfører den i stk. 1, nr. 3 nævnte kørsel, udgør 207,93 kr.
Stk. 4. Minimumstimesatserne reguleres årligt i henhold til satsreguleringen i de mest repræsentative danske overenskomster på hvert enkelt område.