Law library and case analysis · Austria · Belgium · European Union
LAWxPERT Sign in Free account

BEK 900/2025 · Bekendtgørelse om ophold i varetægt (varetægtsbekendtgørelsen)

BEK 900/2025 Art. 98

Klageregler m.v.

In forceOfficial text

Efter retsplejelovens § 778 indgives varetægtsarrestanters klager over fængselspersonalets adfærd til kriminalforsorgsområdet eller til Direktoratet for Kriminalforsorgen. Har klageren ikke fået medhold, eller er der ikke truffet endelig afgørelse inden 2 uger efter indgivelsen, kan klagen indbringes for retten.

Stk. 2. Retten kan afvise at iværksætte en undersøgelse, hvis klagen findes åbenbart grundløs, hvis den angår forhold af uvæsentlig betydning, eller hvis den indgives mere end 4 uger efter, at det forhold, som klagen angår, har fundet sted.

Stk. 3. Når undersøgelsen er afsluttet, afgiver retten en redegørelse herfor, som sendes til klageren, til den klagen angår og til kriminalforsorgsområdet samt til Direktoratet for Kriminalforsorgen.