Law library and case analysis · Austria · Belgium · European Union
LAWxPERT Sign in Free account

BEK 476/2026 · Bekendtgørelse om kontoruddannelsen med specialer

BEK 476/2026 Art. 1

In forceOfficial text

Erhvervsuddannelsen kontoruddannelsen med specialer har til formål at kvalificere eleverne til at varetage administrative drift- og udviklingsprocesser inden for kommunikation, planlægning, service, salg, sags- og informationsbehandling, økonomi mv.

Stk. 2. Eleven skal nå de uddannelsesmål, som er fastsat i uddannelsesordningen om kontoruddannelsen med specialer for det speciale, som eleven har valgt, jf. stk. 3, samt opnå generel studiekompetence, jf. stk. 4.

Stk. 3. Uddannelsen afsluttes med et af følgende specialer, indplaceret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring: 1) Administration. 2) Advokatsekretær. 3) Offentlig administration. 4) Revision. 5) Spedition og shipping. 6) Økonomi.

Stk. 4. Uddannelsen skal gennemføres som eux-forløb efter merkantil eux-model, jf. bilag 1 til bekendtgørelse om krav til udformning af eux-forløb. Efter grundforløbet gennemføres det studiekompetencegivende forløb, der afsluttes forud for optagelse til skoleundervisningen i hovedforløbet.