Law library and case analysis · Austria · Belgium · European Union
LAWxPERT Sign in Free account

BEK 589/2026 · Bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret)

BEK 589/2026 Art. 35

Videregivelse af oplysninger til udenlandske myndigheder

In forceOfficial text

Når en endelig afgørelse om en person, der er statsborger i en anden EU-medlemsstat, optages i Kriminalregisteret, underretter politiet snarest muligt den centrale myndighed i statsborgerstaten om afgørelsen i henhold til artikel 4, stk. 2, i Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA af 26. februar 2009 om tilrettelæggelsen og indholdet af udvekslinger af oplysninger fra strafferegistre mellem medlemsstaterne.

Stk. 2. Politiet informerer den centrale myndighed i statsborgerstaten, når oplysninger i medfør af stk. 1 ændres eller slettes i Kriminalregisteret i henhold til artikel 4, stk. 3, i Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA af 26. februar 2009 om tilrettelæggelsen og indholdet af udvekslinger af oplysninger fra strafferegistre mellem medlemsstaterne.