Law library and case analysis · Austria · Belgium · European Union
LAWxPERT Sign in Free account

BEK 718/2026 · Bekendtgørelse om kørekort

BEK 718/2026 Art. 73

Udstedelse af kørekort

In forceOfficial text

Hvis en ansøger under 18 år har bestået teoriprøven og den praktiske prøve til lille knallert, jf. bestemmelserne i bekendtgørelse om køreuddannelser og køreprøver, skal ansøgeren i censors påsyn udfylde underskriftsrubrikken i et stamkort.

Stk. 2. Har ansøgeren godtgjort sin identitet, jf. § 9, stk. 1 og 2, og er ansøgeren fyldt 15 år, udsteder kommunalbestyrelsen efter anmodning et midlertidigt kørekort. Hvis et midlertidigt kørekort udstedes, skal eventuelt tidligere udstedt kørekort samtidig afleveres til kommunen. Har ansøgeren over for censor godtgjort sin identitet på anden måde end efter § 9, stk. 1 og 2, kan midlertidigt kørekort udstedes af kommunalbestyrelsen, hvis ansøgeren over for kommunen godtgør sin identitet, jf. § 9, og samtidig afleverer et eventuelt tidligere udstedt kørekort. Bestemmelserne i § 10 finder i disse tilfælde tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 72, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.