Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

LBK 467/2026 · Bekendtgørelse af lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter

LBK 467/2026 Art. 146

Årsrapport og revision

En vigueurTexte officiel

Bestyrelsen og direktionen skal aflægge årsrapport for fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden.

Stk. 2. Hvert enkelt ledelsesmedlem har ansvar for, at årsrapporten 1) udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen og eventuelle yderligere krav til regnskaber i vedtægter eller aftale, 2) kan revideres og godkendes i tide, 3) hvis årsrapporten skal indeholde en bæredygtighedsrapportering, kan forsynes med en erklæring om bæredygtighedsrapportering, så årsrapporten kan godkendes i tide, og 4) indsendes til Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen inden for de frister, der er fastsat i lovgivningen.