Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

LBK 468/2026 · Bekendtgørelse af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

LBK 468/2026 Art. 154

Stiftelse

En vigueurTexte officiel

Beslutning om overflytning af en afdeling træffes i den kapitalforening eller AIF-SIKAV, hvor afdelingen overflyttes fra, af afdelingens investorer på generalforsamlingen. Beslutning om overflytning af en afdeling i en AIF-værdipapirfond træffes af bestyrelsen for forvalteren af den fond, som afdelingen kommer fra.

Stk. 2. Beslutning om overflytning af en afdeling træffes i den kapitalforening, AIF-SIKAV eller AIF-værdipapirfond, hvor afdelingen overflyttes til, af bestyrelsen for kapitalforeningen eller AIF-SIKAV’en eller af bestyrelsen for forvalteren af AIF-værdipapirfonden.

Stk. 3. En kapitalforening, AIF-SIKAV eller AIF-værdipapirfond anses for afviklet, når kapitalforeningens, AIF-SIKAV’ens eller AIF-værdipapirfondens eneste eller sidste afdeling er overflyttet til en anden kapitalforening, AIF-SIKAV eller AIF-værdipapirfond.

Stk. 4. Når en kapitalforening eller en AIF-SIKAV er afviklet i henhold til stk. 3, skal kapitalforeningens eller AIF-SIKAV’ens forvalter anmelde afviklingen til Erhvervsstyrelsen.