LBK 680/2026 · Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
LBK 680/2026 Art. 50
Ankestyrelsen
Ankestyrelsen er klageinstans for administrative afgørelser, i det omfang det fastsættes ved lov. Derudover træffer Ankestyrelsen afgørelse i sager, i det omfang det fastsættes ved lov.
Stk. 2. Ankestyrelsen træffer afgørelser og pålægger kommunalbestyrelsen at træffe og gennemføre afgørelser efter § 151 i barnets lov.
Stk. 3. Ankestyrelsen yder sekretariatsbistand til råd og nævn, i det omfang det følger af lov eller af regler fastsat i medfør heraf eller bestemmes af socialministeren.
Stk. 4. Ankestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.