Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 943/2025 · Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser

BEK 943/2025 Art. 140

Ledelsesberetning

En vigueurTexte officiel

Virksomheden skal i ledelsesberetningen 1) beskrive virksomhedens hovedaktiviteter, 2) beskrive usikkerhed ved indregning og måling, så vidt muligt med angivelse af beløb, 3) beskrive usædvanlige forhold, der kan have påvirket indregningen eller målingen, så vidt muligt med angivelse af beløb, 4) redegøre for udviklingen i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold, 5) omtale betydningsfulde hændelser, som er indtruffet efter regnskabsårets afslutning, 6) beskrive virksomhedens forventede udvikling, herunder særlige forudsætninger og usikre faktorer, som ledelsen har lagt til grund for beskrivelsen, 7) beskrive virksomhedens videnressourcer, hvis de er af særlig betydning for den fremtidige indtjening, 8) beskrive de særlige risici, herunder forretningsmæssige og finansielle risici, som virksomheden kan påvirkes af, 9) beskrive forsknings- og udviklingsaktiviteter i eller for virksomheden, 10) omtale aktiviteter og filialer i udlandet og 11) i årsrapporter, der indeholder et koncernregnskab, give en beskrivelse af koncernens juridiske, ledelsesmæssige og organisatoriske struktur omfattende både koncernvirksomhederne og væsentlige filialer i udlandet. Virksomheden kan erstatte beskrivelsen med en henvisning til, hvor en sådan opdateret beskrivelse er tilgængelig, eksempelvis på virksomhedens hjemmeside.