Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 1571/2025 · Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet

BEK 1571/2025 Art. 23

Meldinger og tekniske krav til fartøjer mv.

En vigueurTexte officiel

Når industrifisk fiskes, medbringes og landes i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, må andelen af fisk, der ikke kan sorteres med henblik på artsbestemmelse, højst udgøre 25 pct. af den samlede mængde fisk ombord.

Stk. 2. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kan, når særlige vejrforhold indtræffer, tillade en større andel usorterbar fisk ombord end 25 pct.

Stk. 3. Hvis en fartøjsfører på grund af vejrforhold vurderer, at andelen af usorterbar fisk i lasten vil overskride 25 pct., skal dette så hurtigt som muligt og forud for ankomst til havn meddeles Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Meddelelsen kan ske på telefon 72 18 56 09, og fartøjsføreren skal oplyse om lastens artssammensætning.