Bibliothèque juridique et analyse de dossiers · Autriche · Belgique · Union européenne
LAWxPERT Connexion Compte gratuit

BEK 1671/2025 · Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser

BEK 1671/2025 Art. 125

Skoleoplæring m.v.

En vigueurTexte officiel

Elever med bevis for gennemførelse af grundforløb kan, hvis betingelserne er opfyldt, optages til oplæring i et skoleoplæringscenter (skoleoplæring), jf. stk. 2, umiddelbart efter, at grundforløbet er gennemført, jf. § 130, stk. 1.

Stk. 2. Uddannelser, der fremgår af bilag 6, udbydes med skoleoplæring.

Stk. 3. Kravet om afsluttet adgangsgivende grundforløb i en erhvervsuddannelse anses for opfyldt, jf. § 66 a, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, hvis en ansøger på optagelsestidspunktet mindst kan få godskrevet skoleundervisning til og med det adgangsgivende grundforløb i uddannelsen på grundlag af anden undervisning, der er gennemført inden for de seneste 2 år og tilrettelagt uden for erhvervsuddannelserne, jf. dog stk. 4, eller hvis en elev har gennemført et studiekompetencegivende forløb, jf. § 3 a, i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.

Stk. 4. Hvis uddannelsen er dimensioneret, jf. § 51, kan der til skoleoplæring ikke optages elever, der har gennemført grundforløbet med godskrivning for de specifikke kompetencer, der giver adgang til en uddannelses hovedforløb.

Stk. 5. For elever i individuel uddannelse, jf. § 15, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, revideres elevens personlige uddannelsesplan i nødvendigt omfang, så den omfatter et ordinært uddannelsesforløb, hvis eleven ønsker at blive optaget til skoleoplæring.

Stk. 6. En elev eller lærling, der har gennemført et trin af en trindelt uddannelse, jf. § 15, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, eller en lærling som har afsluttet en uddannelsesaftale, der omfatter mindre end et kompetencegivende trin, jf. § 96, stk. 2, nr. 2, kan umiddelbart efter aftalens udløb optages til skoleoplæring, hvis betingelserne for optagelse i øvrigt er opfyldt.