BEK 251/2026 Art. 26
Adgang til kandidatuddannelser
En bestået bacheloruddannelse fra den pågældende uddannelsesinstitution giver ret til optagelse på den kandidatuddannelse, der er den naturlige overbygning af bacheloruddannelsens fagområde eller fagområder, ved samme uddannelsesinstitution i direkte forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse, jf. dog § 4.
Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen fastsætter i studieordningen for den enkelte kandidatuddannelse, 1) hvilken bacheloruddannelse ved uddannelsesinstitutionen der giver ret til optagelse i henhold til stk. 1, og 2) hvilke bacheloruddannelser ved uddannelsesinstitutionen og ved andre uddannelsesinstitutioner der i øvrigt giver adgang til kandidatuddannelsen.